Hvad kan du få ud af LandboUngdom?
Er det måden LandboUngdom bliver fremover? En super sej forening for unge på og med tilknytning til landdistrikterne.
Vi vil have jer unge mennesker med i vores forening og uddanne jer til at blive fremtidens bestyrelsesmedlemmer i foreninger, virksomheder, selskaber, og hvad der ellers kan være interessant for jer. Nogle af jer skal vi også bruge til at fremføre vores egne politiske interesser.
Som I måske ved, så bruger ledelsen jo en stor del af sin tid på at forbedre etableringsvilkårene for unge landmænd. Vi arbejder for at sikre nogle gode lærepladser, folk skal påvirkes for at forbedre uddannelsen og så videre. Har du interesser i det, så er det dig, vi skal bruge. Både i form af støtte igennem et medlemskab, men også hvis du selv har lyst til at være med til at have indflydelse.
Men, men - vi er også andet end politik
Vi har et kæmpe netværk på tværs af regioner og hele landet. Vi har erfa-grupper, kurser og mange andre ting, der er skægge og interessante og meget lærerige at være med til.
Og så har vi jo selvfølgelig også nogle fester, som der altid er gang i. Hvem ved, måske løber du ind i dit livs pige, eller ”bondemand”!
Vores helt egen LandboUngdom-dating.com
Send jeres elever og ansatte!
Jeg vil også rette en henvendelse til jer etablerede landmænd og læremestre. Vi mangler jeres hjælp og støtte til LandboUngdom. Skub til jeres medarbejdere, og vær lidt ”large” når nu dine ansatte spørger fri til et af vores kurser eller et af vores andre arrangementer.
Med jeres hjælp også, så får vi det også lettere med at arrangere og køre LandboUngdom fremad mod nye tider.
Se mere på LandboUngdom.dk
Michael Boon
Formand for LandboUngdom
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster