Vandplaner - supplerende høring m. kort høringsfrist
Høringsfristen er d. 10 december 2011
Der er foretaget ændringer i udkastet til vandplaner. Derfor har Naturstyrelsen nu sendt ændringer i udkast til vandplanerne i en kort supplerende høring.
Det er vigtigt at pointere, at denne supplerende høring kun omfatter de vandløbsstrækninger, spærringer og søer, hvor der er foretaget ændringer, i forhold til den tidligere offentlige høring til det nuværende udkast til vandplaner.
Ændringer vil fremgår af GIS-kort og en vejledning på Naturstyrelsens hjemmeside her
Minivejledning til brug på kortsiden
Det er vigtigt at du går frem efter denne rækkefølge:
1. Zoom ind på din ejendom på kortet
2. Se på vandløb og søer der er omfattet af høringen, ved at klikke emner i kortet til og fra
(til venstre åben rullegardin VP11 – og klik temaer til).
3. Er der en ændring på/ved ejendom? brug info-knap og klik på vandløbet. Der åbnes et
vindue, der giver yderligere information om ændringen (i info feltet ligger øverst til højre en
knap med rapport – tryk på denne og tryk dernæst vis rapport). Af rapporten fremgår hvilke
planer der har været før og hvilke der bliver gældende fremadrettet. F.eks. kan der være en
ændring fra før: vandløbsvedligeholdelse + restaurering til ny plan: kun vandløbsvedligeholdelse.
Er du uenig i ændringen afgives høringssvar via høringsblanketten, der også findes på Naturstyrelsens hjemmeside.
Høringssvar kan afgives ved at sende e-mail til nst@nst.dk eller pr. brev til:
Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø.
Det er vigtigt at angive hvilken ejendom du afgiver høringssvar for (evt. ved angivelse af ejendomsnummer) og hvilken ændring i vandløb eller sø på/ved din ejendom som du afgiver høringssvar til.
Høringen omfatter følgende typer ændringer
Vandløbsstrækninger:
• der ikke længere indgår i planlægningen
• med ændret karakterisering
• med nye indsatser
• med indsatser, der er justeret i forhold til tidligere
• der er kommet ind i planlægningen
• der er saltvandspåvirkede
• med ændret indsats i forhold til vandindvinding
Spærringer i vandløb:
• der udgår af planlægningen
• med justeret indsats i de kommende vandplaner
• med indsats undtaget i de kommende vandplaner
• spærring - omfattet men indsatsen er tidsfrist udskudt
Søer:
• hvor restaurering ikke længere indgår i planlægningen
• med nye eller ændrede restaureringsindsatser
Så tjek ind på kortet over din ejendom, og se om der skulle være kommet ændringer.
Du er velkommen til at kontakte:
Miljøkonsulent Rikke Kyhn, tlf. 7374 2041
eller din planteavlskonsulent
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster