Log på Kontakt Oversigt Forside Hjælp
Abonnér


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Vandingsprogrammer er nu omlagt til Mark Online 
Vandingsprogrammer er nu omlagt til Mark Online

Ole Hansen
planteavlskonsulent
Tlf. 7374 2031,
obh@lrs.dk


For at holde styr på vandunderskuddet i den enkelte mark, bør der laves vandregnskab. Det er nu omlagt, så det ligger i Mark Online.
Dine marker ligger allerede klar, når du har fået lavet markplan hos LRS, så det er meget nemt at komme i gang. Det kræver abonnement og en adgangskode, som kan fås ved henvendelse til din egen planteavlskonsulent eller hos mig.


Søjlernes længde er derfor afhængig af, hvornår i vækstsæson beregningen foretages. Det er derfor generelt umuligt at sige, hvor stort et vandbehov der er, idet det afhænger af afgrøde, sådato, udviklingstrin mv. Så den bedste måde at få overblik over dine egne marker er ved at bruge programmet.

Nedenstående figur viser vandunderskuddet. Bemærk, at beregningen er fra 27. april, gældende for sandjord i Løgumkloster.


På figuren aflæses vandingsbehovet. Hvis den sorte rombe er i det grønne felt, er der ikke behov for vanding. Hvis romben er i det gule felt, så er der behov for vanding. Hvis romben er i det røde felt, så mangler der så meget vand, at afgrøden allerede har taget skade.


På en JB1 sandjord regnes der normalt med, at der er 60 mm vand til rådighed. De 60 mm gælder, når planterne er fuldt udviklet. Af figuren ses, at der var 30 mm til rådighed for hvede, rug og triticale, 40 mm for vinterbyg og vinterraps, 50 mm for græs, mens der kun var 20 mm til rådighed i vårbyg. Det skyldes forskellene i udviklingstrin for de enkelte afgrøder.

Nedbørs- og fordampningstal kommer automatisk ind i systemet, så det eneste, der skal indtastes, er vandingsmængden.

Selvom du endnu ikke har startet med vandingsprogrammet, kan det stadig nås, da alle nedbørstal foreligger. Kontakt blot mig på tlf. 7374 2031, hvis du ønsker at komme i gang.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:   - Kontakt - Webmaster
LandbrugsInfo Planter