Log på Kontakt Oversigt Forside Hjælp
Abonnér


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Udsættelse af såtid i vintersæd 

Vintersæd kan sås indtil ca. 1. november - vinterbyg dog senest d. 1. oktober.

På grund af den indtil videre våde eftersommer får vi en del henvendelser om, hvad udsættelse af såtid betyder for udbyttet.

Som udgangspunkt er der ingen tvivl om, at så langt fremskreden, som vi er nu, bør der sås når jorden er tjenlig under hensyntagen til maskinparkens beskaffenhed. Det er dog vigtigt ikke at gå på kompromis med jordens tjenlighed. Det er vigtigt, at der sker en naturlig afdræning, inden jordbehandling foretages. Jorden skal ikke pløjes tør. Hvor der er våde områder i marken, bør der evt. køres udenom.

Vores vejledning er derfor:
• Så såsnart det kan lade sig gøre,
• men … så kun hvis og når jorden er tjenlig.
• Vinterbyg sås senest d. 1. oktober.
• Hvede, rug og triticale sås senest d. 1. november.
• Der korrigeres for udsædsmængden, jf. Nyhedsbrev nr. 16.
• Hvis jorden ikke bliver tjenlig inden d. 1. november sås vårsæd.

Hvor der er planlagt 100 % vintergrønne marker (vintersæd på hele arealet) for at undgå dyrkning af efterafgrøder, kan det blive nødvendigt at gå på kompromis med ovenstående. Vi forventer ikke at Plantedirektoratet umiddelbart vil acceptere manglende såning af vintersæd på grund af vejret. Tag evt. en snak med din planteavlskonsulent om dette.

Uddrag fra Nyhedsbrev Salgsafgrøder, udsendt d. 27. september 2010.

Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:   - Kontakt - Webmaster
LandbrugsInfo Planter