Mere end 600 deltagere til Hvededag
Mere end 600 deltagere til Hvededag
Vejret var fint og forsøgene gjort klar, da Landbrugsrådgivning Syd, SLF og LHN indbød til fremvisning af hvedeforsøg ved arrangementet ”Hvededag 2010” på Ultanggård ved Haderslev.
Mere end 1100 parceller var anlagt på hen ved 6 hektar, og ved 9 poster stod konsulenter fra de arrangerende foreninger klar til at fortælle om de mange detaljer. I en særlig afdeling var derudover et antal konsulenter fra de deltagende firmaer parate til at informere.
Med mere end 600 besøgende er ”Hvededagen” nu slået fast som en af de største forsøgsfremvisninger i Danmark, og det vil være en tradition der vil blive holdt i hævd hvert andet år fremover.

”Som medvirkende arrangør er vi glade for at kunne synliggøre vores store forsøgsarbejde, og ved sådan et arrangement, at kunne delagtiggøre et stort antal landmænd og konsulenter i de mange resultater. Derudover er vi glade for det samarbejde vi har om hvededagen. Dels med de firmaer, som er medvirkende til at det kan lade sig gøre, dels med de andre foreninger som er med til at arrangere og i særdeleshed med Asmus Fromm-Christiansen, på hvis ejendom hvededagen løber af stablen” siger chefkonsulent Bo Secher fra afdelingen for Planteavl, Natur og Miljø.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster