Log på Kontakt Oversigt Forside Hjælp
Abonnér


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Kvaliteten af årets kartoffelhøst er usikker 
Kvaliteten af årets kartoffelhøst er usikker

Den fortsatte udsigt til regn og fugtige optagebetingelser giver usikkerhed omkring kvaliteten af årets kartoffelhøst. Det er den del af høsten, der skal bruges til konsum og derfor lægges på lager, der primært er usikkerhed omkring.

Det fortæller Lars Bødker, landskonsulent i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
- Det er afgørende for både udbyttet og muligheden for at kartoflerne kan holde sig på lageret, at vi meget snart får en opklaring og en længere periode med tørt vejr, siger Lars Bødker.

- I de marker som er taget op er der høstet kartofler lidt over det gennemsnitlige niveau, men der sidder stadig mange spise- og stivelseskartofler og selv læggekartofler tilbage, som endnu ikke er taget op.

Der er en generel forventning om pæne gennemsnitlige udbytter, men det dækker dog over meget store lokale forskelle. I de egne af landet, der har fået mest nedbør i løbet af sommeren, specielt mod syd og øst, er en del kartoffelmarker oversvømmede og kan ikke høstes, og i de marker som høstes er der en forøget forekomst af rådne og vandsure kartofler.

Der dyrkes cirka 40.000 hektar med kartofler i Danmark, hvor over 1.900 landmand har kartoffelavl som en større eller mindre del af driften.

Forfatter: Thyge Hansen
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:   - Kontakt - Webmaster
LandbrugsInfo Planter