Log på Kontakt Oversigt Forside Hjælp
Abonnér


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Grøn Vækst - nu muligt at søge støtte til natur- og miljøprojekter 
Bedre jagt, større biodiversitet og forbedring af herlighedsværdier på din ejendom - er det måske overvejelser du har gjort dig?

Følgende projekttyper kan der søges støtte til:

Planlægning af natur- og miljøprojekter:
Planen skal kunne danne grundlag for at iværksætte et eller flere af følgende projekter:
Særlige levesteder for dyrearter, Græsningsprojekter eller Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø. Der stilles ikke krav om at projektet bliver gennemført.

Udarbejdelse af naturplaner på jordbrugsbedrifter på mindst 10 ha:
En naturplan skal indeholde oplysninger om ejendommen samt beskrivelser om tiltag, der skal beskytte de eksisterende naturtyper samt forslag til projekter, der skal forbedre natur og dyreliv.

Etablering af vegetationsstriber:
Vegetationsstriber kan være en insektvold på max. 2 meter, en faunastribe på max. 6 meter eller begge dele.

Særlige levesteder for dyrearter:
Der kan søges til følgende projekter: Etablering af en sø på min. 100m2 og max. 1000 m2, etablering af et stendige og retablering af et gammelt stendige. Der er ikke fastsat krav om udformning af søer og stendiger.

Græsningsprojekter:
Tilskud kan ydes til projekter, der kan sikre afgræsning af plejekrævende græs- eller naturarealer eksempelvis hegn, fangfolde og drikkevandsforsyning.

Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø:
Falder et projekt ikke ind under de øvrige projekttyper i ordningen, kan der søges tilskud her.

Jordfordeling:
Der kan ydes tilskud til jordfordeling i forbindelse med et af følgende projekter: Særlige levesteder for dyrearter, Græsningsprojekter og Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø.

Tilskudsberettigede udgifter kan dækkes med op til 100 procent.
For udarbejdelse af naturplaner dog kun 50 % og maks. 15.000 kr.

Læs mere her

Kontakt for yderligere oplysninger:
Planteavlskonsulent Jens Bak, direkte tlf. 7374 2045, jbk@lrs.dk


Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:   - Kontakt - Webmaster
LandbrugsInfo Planter