Flydende spildevandsslam må ikke udbringes nu
Planteavl, Natur og Miljø gør opmærksom på, at det på nuværende tidspunkt ikke er tilladt at udbringe flydende spildevandsslam.
Vi har fået en henvendelse fra en kommune, der gør opmærksom på, at der i den seneste uge flere steder er observeret ulovlig udbringning.
Vejledningen til Slambekendtgørelse indeholder bl.a. følgende tekst:
Fast affald
Med fast affald menes affald, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke. Det vil sige, at bunken eller stakken ikke flyder ud. Da forskellige affaldstyper med samme tørstofindhold kan have meget forskellige evne til f.eks. at holde på vand, kan fast affald ikke defineres ud fra en bestemt tørstofprocent. Som eksempler kan nævnes, at spildevandsslam med et tørstofindhold på 20 % normalt betragtes som fast affald, mens husdyrgødning med et tørstofindhold på mindst 12 % betragtes som fast gødning.
Flydende affald (herunder flydende spildevandsslam)
Flydende affald er affald, der er pumpbart og flyder ud, hvis det placeres i en stak eller bunke. Se modsat definitionen for fast affald.
Krydsoverensstemmelse
Slambekendtgørelsens §§ 23-25 er blandt andre omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Overtrædelser af KO-krav kan medføre træk i landmandens hektarstøtte, og der kan være tale om betydelige beløb, da der trækkes en procentdel af ejendommens samlede støttebeløb afhængig af alvor, omfang, varighed og evt. gentagelse. Kommunen er forpligtet til at indberette overtrædelser af KO-krav til NaturErhvervstyrelsen, som så afgør trækkets størrelse.
Yderligere spørgsmål: Kontakt Miljøkonsulenterne Rikke Kyhn eller Per Lousdal på tlf. 7374 2020.
Publiceringsdato: 14-11-2011
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster