FK NDF skal man ikke kimse af i majs
FK NDF skal man ikke kimse af i majs
God grund til at se på de sæbeopløselige cellevægge FK NDF
Bo JM Secher,
Planteavl. Natur og Miljø
Tlf. 7374 2030, mail: bms@lrs.dk
Traditionelt har vi set meget på udbytte og den generelle fordøjelighed udtrykt som mængden af FE pr kg tørstof. Har man relativt meget majs i foderrationen, er der også rigtig god grund til at se på fordøjeligheden af de sæbeopløselige cellevægge FK NDF. Selv små forskelle mellem sorterne kan betyde meget for, hvor stor en andel køerne kan optage.

Figur 1. Merudbyttet i kr. pr hektar ved at vælge ellers sammenlignelige sorter med forskellig FK NDF.
Baseret på modelberegninger fra Videnscenter for Landbrug, vil der være pæne merudbytter ved at vælge sorter med en høj FK NDF, selvom de er sammenlignelige på andre forhold. Dels i forhold til mælkeydelse - og måske særligt - når den værdi omregnes til et merudbytte i kr. pr hektar majs.
I sortsforsøgene fra 2011 havde den ringeste sort (Anjou 277) en FK NDF på 54, hvorimod den bedste (Atrium) lå på 61. Der kan således være betydelig forskel mellem sorter.
Ved valg af sort til foder er det derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i sorternes tidlighed, så den er tilpasset den aktuelle mark, sortens udbytte af energi (NEL el. FE) og dennes tilgængelighed (NEL/kg TS el. kg TS/FE) og sidst men ikke mindst, fordøjeligheden af de sæbeopløselige cellevægge (FK NDF).
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster