Log på Kontakt Oversigt Forside Hjælp
Abonnér


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Dispensation til at undlade at så efterafgrøder 
Dispensation til at undlade at så efterafgrøder

Plantedirektoratet har dispenseret fra krav om etablering af efterafgrøder, hvis det ikke har været muligt at etablere dem frem til 7. september. Der må ikke etableres vintersæd på arealer, hvor der er planlagt at så pligtige efterafgrøder.

Efterafgrødekontrol
Plantedirektoratet er netop gået i gang med årets efterafgrødekontrol. Vi tager som altid udgangspunkt i oplysningerne i markplanen om, hvor der er planlagt efterafgrøder. Ved kontrollen af efterafgrøder vil der blive lagt vægt på, om det har været muligt at etablere efterafgrøder på de marker, hvor efterafgrøderne er planlagt.


Plantedirektoratet har onsdag den 7. september 2011 kl. ca. 16 udsendt en nyhed om, at der dispenseres fra reglerne om såning af pligtige efterafgrøder, hvis de på grund af ekstraordinært meget regn ikke har kunnet etableres frem til den 7. september. Marker, hvor der var planlagt etablering af pligtige efterafgrøder, må ikke jordbearbejdes før den 1. november på lerjord eller den 1. februar på sandjord. Dvs. at der ikke kan etableres vintersæd på arealerne.


Efterafgrøder udlagt frem til og med den 9. september kan opspares til senere planperioder.

Efterafgrøder etableret efter den 9. september kan ikke dække krav om efterafgrøder til randzoneordningen eller øget N-kvote.


Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:   - Kontakt - Webmaster
LandbrugsInfo Planter