Det er nu, hvis du vil gøre indsigelse
Vigtig besked fra Naturstyrelsen!
Fristforlængelse på indsendelse af høringssvar på vandplaner og Natura 2000 planer:
Fristen for lodsejere er udsat 2 dage. Høringssvar for foreninger er til og med d. 6. april (dvs. frem til midnat d. 6. april). Høringssvar for landmænd er til og med d. 8. april (dvs. frem til midnat d. 8. april). Dette gælder høringssvar indsendt af landmanden selv og af konsulent på vegne af landmand.
Rikke Kyhn
Konsulent,
tlf. 7374 2041, rky@lrs.dk
I løbet af de nærmeste uger udløber høringsfristen for de statslige vand- og Natura 2000 planer. Høringsfristen er 6. april. Vandplanerne er en del af implementeringen af Vandrammedirektivet, og er en forlængelse af Vandmiløplan I, II og III.
Vandmiljøplan I, II og III er bygget på generelle regler, mens vandplanerne siges at være mere målrettet tiltag. Det vil sige, at nogle kan risikere at blive ramt hårdere end andre.
Natura 2000 planerne omfatter Habitat, Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder. I disse planer er det vigtigt at tage udgangspunkt i udpegningsgrundlag, indsatsprogrammet og målsætningerne for områderne.
Kan have store konsekvenser
Natura 2000 planer kan få væsentlige indvirkning på planerne for din ejendom, både udviklingmæssigt og generelt – dvs. ved øvrige projekter. Kommunen skal sikre, at de planer/projekter, der kommer i nærområdet til Natura 2000 områderne, ikke strider imod målsætningerne. Hvis de bedømmer, at projektet vil have indvirkning, kan de afvise projektet.
Som lodsejer bør du se planerne igennem og tage stilling til, hvilke konsekvenser de har for din bedrift/ejendom.
Nogle af Natura 2000 planerne omfatter bl.a. inddragelse af landbrugsjord eller ændret hydrologi (afvanding og afstrømningsforhold). Og det kunne have betydning for din drift.
Vandplanerne kan omfatte vandløb, søer eller lavbundsarealer og kan også betyde begrænsninger på landbrugsarealer. Derudover lægges der op til virkemidler, som har indflydelse på sædskiftet – bl.a. ekstra efterafgrøder.
Mangler afklaring
Vi ved, det er et ret omfattende materiale, og at det kan være svært at overskue og dermed også svært at komme med dybt faglige argumenter til. Det skyldes til dels, at høringsmaterialet ikke er fuldstændigt gennemskueligt.
Der savnes en masse afklaringer i forbindelse med de udfordringer, der er i natura 2000- og vandplaner. Så derfor udarbejder LRS i samarbejde med øvrige landboforeninger i vores område, et generelt høringssvar på vandplanerne og nogle af de Natura 2000 planer, som, vi bedømmer, vil inddrager store dele agerjord.
Vi hjælper
Videncenter for Landbrug har udarbejdet en omfattende guide vedr. indsigelse til natur- og vandplaner, som kan findes på deres hjemmeside. I LRS er vi dog gerne behjælpelig med at finde informationer og komme med inspiration til høringssvar. Det vil dog også være en god ide at drøfte planerne med naboerne, da de måske er i samme båd.
En del kommuner er også utilfredse med de statslige vandplaner, og det kan være fordel at drøfte det med dem. En del kommuner offentliggør også deres høringssvar på deres hjemmeside.
Hvem kommer til at betale
I forbindelse med ændret vedligeholdelse, skal der udarbejdes et konsekvenskort og efterfølgende laves en konsekvensvurdering, som skal omfatte alle arealer, der kan blive påvirket som følge af indsatsen. Denne konsekvensvurdering og konsekvenskort er grundlaget for, at kommunen kan søge tilskud fra staten til at dække omkostning til årlig kompensation for forventet indkomsttab. Staten skal sikre, at indsatsen prioriteres, så vi får mest for pengene.
Der er berammet 52 mio. kr/år til konsekvensvurdering og til kompensation. Der er berammet 78 mio. kr/år til erstatning, projektering, anlæg mv. til vandløbsrestaurering, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer.
Vi har svært ved at se at de berammede midler slår til, i forhold til alt det der er nævnt i planerne. Så hvem kommer reelt til at betale? Og giver de virkemidler, der er foreslået, mest miljø for pengene? Det er et af de spørgsmål, vi gerne vil have belyst