Log på Kontakt Oversigt Forside Hjælp
Abonnér


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Bræmmekrav fremover 

Bræmmekrav fremover

10 meter bræmmer pr. 1. september 2012.

Folketinget besluttede 14. juni 2011, at for alle åbne vandløb i landzone og for søer med et overfladeareal på mere end 100 m², skal der være en randzone på indtil 10 meter fra bredden, hvor der ikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning.

På Landsplanteavlsmødet i Herning blev reglerne gennemgået af kontorchef Peter Eigaard fra NaturErhvervstyrelsen.

Han sagde, at reglerne skal være opfyldt pr 1. september 2012. Regler gælder for alle vandløb, ikke kun de målsatte.
NaturErhvervstyrelsen forventer at offentliggøre et kort senest 1. september, hvor de vandløb, de mener, er omfattet af loven, er indtegnet. Loven gælder dog uanset om vandløbet er indtegnet eller ej.
Hvis en bedrifts areal bliver reduceret med mere end 5% er der mulighed for at søge om dispensation for bredden af randzonen i perioden 1. september 2012 - 1. oktober 2012. Der bliver mulighed for at søge en fast årlig kompensation i Fællesskemaet fra 2013, størrelsen er ukendt og omfatter ikke de to meter, der hidtil har været randzone. Der skal være etableret plantedække senest 1. september 2012.

Hvor afgrøden endnu ikke er høstet, kan der dispenseres for tidspunkt for afgrødeetablering. For eksempel ved dyrkning af kartofler og majs.

På nogle bedrifter vil dette få store konsekvenser. Vi kan desværre endnu ikke præcis finde vandløbene og beregne konsekvenserne, men når I alligevel drøfter markplan, så tag også dette med i overvejelserne.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:   - Kontakt - Webmaster
LandbrugsInfo Planter