Log på Kontakt Oversigt Forside Hjælp
Abonnér


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Nye regler for sygefravær 
Nye regler for sygefravær

Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at der 4. januar træder nye regler i kraft omkring sygefraværssamtale, mulighedserklæring og fastholdelsesplan.

Sygefraværssamtalen skal afholdes senest fire uger efter første sygedag. Formålet er at vise omsorg, og drøfte hvordan og hvornår den syge kan vende tilbage til arbejdspladsen. Der er endnu ingen konsekvenser hvis samtalen ikke gennemføres. De nærmere regler kan ses på hjemmesiden
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125714

Mulighedserklæring træder som hovedregel i stedet for almindelig lægeerklæring, og erklæringen består af to dele, hvor 1. del udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab, og 2. del udfyldes af lægen. Det er stadig arbejdsgiver, som skal betale for erklæringen. Blanketten findes på www.ams.dk

Fastholdelsesplan er en plan mellem arbejdsgiver og medarbejderen om, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejdspladsen, såfremt sygdommen forventes at vare mere end otte uger. Det er medarbejderen, der kan anmode om planen, men arbejdsgiveren kan afslå, hvis han/hun vurderer, at den er unødvendig.

Andre nye regler i sygedagpengeloven fra 5. oktober 2009
Kommunen har pligt til at orientere arbejdsgiveren ved risiko for ophør af refusion. Hvis medarbejderen ikke opfylder sine pligter overfor kommunen, skal kommunen orientere arbejdsgiveren.

Mulighed for fuld refusion trods deltidssygemelding.
Hvis arbejdsgiveren vælger ikke at tage delvist raskmeldte medarbejdere tilbage på deltid, gives der nu fuld sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:   - Kontakt - Webmaster