Ny analyse påviser landbrugs- og fødevareerhvervets betydning for udkantsDanmark

I en analyse foretaget af Landbrug & Fødevarer kan man for første gang præcist se, hvor stor en rolle erhvervet har for beskæftigelsen især i udkantsområderne i Danmark. Dermed kan erhvervet være med til at skabe vækst og arbejdspladser i udkantsDanmark.

Af: Sofie Kofoed, Landbrug & Fødevarer

- Selvom landbruget i gamle dage beskæftigede en langt større andel af befolkningen, udgør erhvervet stadig den største erhvervsklynge i Danmark, og den afledte virkning på beskæftigelsen og udviklingen er stadig af stor betydning, siger erhvervsøkonomisk chef i Landbrug & Fødevarer Klaus Kaiser til Nordjyske fredag den 18. juni.

Analysen påviser erhvervets præcise indflydelse for landets kommuner, da den som noget nyt giver en opgørelse af erhvervets beskæftigestal i kommunerne. Disse er inddelt i kategorierne; yder-, land-, mellem- og bykommuner. Erhvervet spiller her en stor rolle i rigtig mange kommuner, men det er mest synligt i landets yderkommuner.

Det er alment kendt, at udkantsområderne i Danmark har det svært. De befinder sig i en ond cirkel, hvor et svagt befolkningsmæssigt og økonomisk grundlag skaber dårlige forudsætninger for vækst, beskæftigelse og udvikling. Hermed bliver det en selvforstærkende effekt, hvor udkantsområdernes attraktivitet løbende forringes. Her peger den nye analyse på, hvordan erhvervets mange arbejdspladser genererer en øget værdiskabelse i form af en betydelig positiv indkomstudvikling og arbejdspladser til kommunerne.

Idet erhvervet er så vidt repræsenteret i netop udkantsområderne, ligger der et stort vækstpotentiale, da mange af løsningerne på samfundets udfordringer kan komme fra netop de stærke klynger i udkantskommunerne.

- Det er vigtige tal i forhold til hele debatten om udkantsområderne, for de viser tydeligt betydningen af landbruget, siger Klaus Kaiser til Nordjyske.

Fakta om landbruget Landbrugs- og fødevareerhverv udgør i gennemsnit 12,7 procent af den samlede beskæftigelse i yderkommunerne. Tilsvarende udgør landbrugs- og fødevareerhverv i gennemsnit 8,9 procent af den samlede beskæftigelse i landkommunerne. I yderkommunerne og landkommunerne udgør landbrugs- og fødevareerhverv sammenlagt 9,8 procent af den samlede beskæftigelse. I over halvdelen af de danske kommuner har landbrugs- og fødevareerhverv over 1.000 arbejdspladser. For hver 100 beskæftigede i primærlandbruget genereres yderligere 130 beskæftigede i fødevareindustrien og tilknyttede erhverv. Af de godt 150.000 ansatte i landbrugs- og fødevareerhverv er cirka 100.000 beskæftiget i udkantskommunerne. Det betyder samtidig, at erhvervet genererer cirka 50.000 arbejdspladser i de øvrige kommuner. For hver bæredygtig arbejdsplads, der bliver skabt i landbruget eller fødevareindustrien, forøges produktionsværdien med 1,4 mio. kr., og der skabes nye eksportindtægter på over 700.000 kr. En undersøgelse foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at landbrugs- og fødevareklyngen er i top tre på verdensplan, når det kommer til antal beskæftigede inden for erhvervet.

Figur: Andel af beskæftigede inden for landbrugs- og fødevareerhverv og afledt beskæftigelse i forhold til kommunens samlede beskæftigelse