Min hverdag som økonomikonsulent
Min hverdag som økonomikonsulent
Hvorfor nu fortælle om det, og ikke om noget fagligt? Jo, fordi, jeg har to pointer med artiklen
Af Bent Sørensen
Økonomikonsulent,
Tlf. 7374 2152, mail: bso@lrs.dk
Ny dag på arbejde, hvad vil den bringe? Hver dag er spændende, netop fordi den er uforudsigelig.
Jeg starter computer, slår telefonen til, ser i kalenderen: Der er dét og dét. Der er altid arbejde at gå i gang med. Regnskabsgennemgang, oplæg til generationsskifte, finansieringsforslag, læsning af fagligt nyt osv.
Men så ringer telefonen:
• En har modtaget en årsopgørelse fra skat, som er uforståelig
• Naboens jord er til salg, hvad så?
• Har læst i avisen, at renten stiger, hvad gør jeg så?
• Parcelhuset nede ved vejen vil købe 1.000 kvm. jord, skal jeg?
• Sønnen vil købe et hus. Kan I skrive skøde?
• Der er opstået en ide, som skal diskuteres
• Kender du nogen, som har bygninger, jeg kan leje?
• En artikel i et fagblad skal diskuteres
• Pensionen har ikke den forventede størrelse
Især om mandagen, eller når det er regnvejr, er aktiviteten større ved telefonen.
Og pointerne
Altså mange varierende spørgsmål, der ikke altid ligger indenfor økonomikonsulentens paratviden. Men det gør ikke noget. Heldigvis er der i LRS altid en kollega, der er specialist på området, og som man kan spørge. På den måde kan kunden få et seriøst og tilfredsstillende svar – og det er jo dét, arbejdet handler om.
Så første pointe er: Ring til din konsulent, selv om dit spørgsmål måske ikke lige er hans/hendes kerneområde. Hellere det, end at du disponerer forkert eller famler i blinde
Og den anden pointe er: Husk den gratis telefontid. De første 10 minutter koster ingenting. Så ring bare.
Minut for minut
Jeg synes, det er spændende og udfordrende, at jeg ikke kender det helt præcise forløb af en arbejdsdag.
Så hvis man har det bedst med forlods med at vide, hvad der skal ske minut for minut, er det ikke økonomikonsulent, man skal være.
Ovenstående gælder selvfølgelig også mine kollegaer i LRS.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster