Kampagne - Din Bundlinje Nu!
Kampagne - Din Bundlinje Nu!
Helle Rønning,
tlf. 7374 2073 her@lrs.dk
Hvordan forbedrer jeg mit resultat?
”Krisen kradser”, lyder det igen og igen. Det er ikke uden grund. 2009 har været det dårligste år indtjeningsmæssigt for dansk landbrug i mange år. Dårlige prisrelationer mellem afregningspriser og indkøbspriser har gjort udslaget. Situationen blev forværret af, at det faldt sammen med finanskrisen.
Prognoserne for 2010 tyder på, at indtjeningen forbedres godt hjulpet af en lav rente, men der skal mere til før, vi får tilfredsstillende resultater Det er derfor nødvendigt at sætte fokus ”Hvordan forbedrer jeg mit resultat?”
Servicetjek og A-Z
Landbrugsrådgivning Syd deltager i den landsdækkende kampagne ”Din Bundlinje Nu!”, som er startet på initiativ fra Partnerrådet. Formålet med kampagnen er bl.a. at udfordre både landmænd og rådgivere til bedre løsninger for den enkelte bedrift og at skabe hurtige, nyttige og synlige resultater for det enkelte landbrug.
Som et led i kampagnen tilbyder vi et servicetjek, hvor vi ved en analyse af regnskabet finder de væsentligste områder, hvor det er mulig at forbedre resultatet her og nu. Resultatet af analysen præsenteres i et brev.
Ønsker du et mere dybdegående tjek tilbyder vi en A-Z gennemgang af bedriften. En A-Z gennemgang vil bestå af en rundtur på bedriften med en efterfølgende samtale om muligheder for at forbedre resultatet. I en A-Z gennemgangen inddrages de konsulenter, som du ønsker; typisk 1-2 fagkonsulenter og 1 driftsøkonomikonsulent. Ved en A-Z gennemgang er der typisk fokus forøgelse af indtægter og effektivitet samt reduktion af omkostninger med udpegning af konkrete områder
Gårdråd
Nogle bedrifter har behov for mere end et servicetjek og en A-Z gennemgang. Det kan være bedrifter med udviklingsplaner, overvejelser om omstilling af produktionen m.v. hvor der er behov for løbende sparring. Her er det oplagt at etablere et gårdråd.
Et gårdråd består typisk af ejeren samt 2-4 personer og sammensættes efter behov. Et gårdråd hjælper med at holde fokus, bevare overblikket og ikke mindst handlekraften. Det er et forum, hvor du kan drøfte dine beslutninger samt få sparring på dine ideer og tanker, men det er stadig dig, der sidder for bordenden og træffer beslutningerne. Med et gårdråd sender du et klart signal til omverdenen om, at du arbejder målrettet med udfordringerne på bedriften og har fokus på at opnå det bedste resultat.
Det er vigtigt at understrege at hverken servicetjek, A-Z gennemgang eller gårdråd er kriserådgivning men et led i den almindelige daglige rådgivning om forbedring af resultatet.
Er du interesseret i at høre mere om, hvad servicetjek, A-Z gennemgang og gårdråd kan bidrag med på din bedrift, er du velkommen til at kontakte din økonomikonsulent, Jan Tygsen eller Bo Secher.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster