Den store forskel
Sven Hermansen
Økologisk Landsforening
Tlf. 8732 2719, mail: sh@okologi.dk
I økologien er der målsætninger om, at landbrugene er så varierede som overhovedet muligt. Variation mellem afgrøderne er den store forskel på økologisk og konventionel drift
Det er de færreste moderne landbrug, der kan fremvise mere end 3-4 forskellige afgrøder, mange steder kun to. På de økologiske marker er der større variation mellem afgrødetyperne. Det er som økolog ikke muligt eller ønskeligt at dyrke hvede eller majs år efter år på de samme arealer, som det er praksis i de fleste konventionelle produktioner.
Det er ligeledes de færreste brug, der har mere end en enkelt husdyrproduktion, svin, køer eller høns. Dette gælder også på de fleste økologiske landbrug, men vi ved, at samarbejde mellem forskellige bedriftstyper, der har f.eks. kvæg, høns, grønsager og planteavl, er en meget velfungerende driftsform. Gødningen kan fordeles, hvor den har størst værdi, afgrøder kan placeres, hvor de er mest hensigtsmæssige i forhold til forfrugt, rodukrudt, sædskiftesygdomme osv. Denne forpligtigende samarbejdsform er ny for de fleste og er derfor en disciplin, der skal læres.
Kvægbrug
På økologiske kvæggårde er der begrænsninger for, hvor mange køer der kan være på et areal. Det er oftest fordi afgræsningen skal fungere og opfylde krav til et areal på minimum 0,1 ha pr ko, men gerne 0,3-0,5 ha, som køerne kan komme på. Selvforsyningen med foder skal helst være høj. Der er derfor en række problemstillinger, der skal beskrives og laves løsningsforslag til for den enkelte bedrift.
Svinebrug
Den økologiske svineproduktion er lille, men i disse år inde i en meget positiv udvikling. Systemerne bliver mere og mere robuste, der bliver arbejdet intenst med at reducere udvaskning på udearealerne. Det er ikke helt ligetil at lægge en konventionel svineproduktion om til økologi, men i mindre besætninger, hvor staldene står over for at skulle renoveres, er det en mulighed, der kan tages med i overvejelserne.
Planteavl
Næringsstofforsyningen er den store driftsledelsesmæssige udfordring ved omlægning at et planteavlsbrug. Dyrkning af bælgplanter, som feks. ærter, lupiner, kløverfrø er en af metoderne til at producere værdifulde afgrøder, der ikke kræver tilførsel af kvælstof, men oven i købet bidrager med kvælstof til de efterfølgende afgrøder.
Samarbejde mellem kvægbrugere og planteavlere er den mest oplagte måde at få kløvergræs med ind i sædskiftet og eventuelt bytte gødning for korn og grovfoder.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster