Den nye multimedieskat
Fra 1. januar 2010 er det din pligt som arbejdsgiver at opkræve mediebeskatning hos dine medarbejdere, hvis
• dine medarbejdere har firmabetalt mobiltelefon, som de tager med hjem privat efter fyraften.
• du betaler dine medarbejders internetadgang privat, eller modregner dine medarbejderes internet i bruttolønnen.
• dine medarbejdere tager firmaets bærbare pc’ere med hjem.
Mediebeskatningen for 2010 udgør fast kr. 3.000 i beregningsgrundlag, uanset om dine medarbejdere kun har mobiltelefon eller er omfattet af det hele.
Multimedieskat – en mulighed for dig
Hvis du som landmand driver din virksomhed fra en ejendom, hvor du også har bopæl, og du vælger at lade virksomheden stille computer, telefon eller internet til rådighed for privat brug, er du omfattet af multimediebeskatningen. Virksomheden har dermed fradrag fuldt ud for udgifter vedrørende multimedierne, og ikke kun delvis efter reglerne for fradrag vedrørende blandede benyttede aktiver.
Til gengæld skal du beskattes af 3.000 kr. årligt for din rådighed over medierne. Beløbet er på 3.000 kr. uanset om man har en eller flere multimedier til rådighed.
Er du lønmodtager og tillige får stillet multimedier til rådighed for privat brug af din arbejdsgiver, skal der kun ske beskatningen af 3.000 kr. én gang.
Og så er der licensen
Ved køb af en pakkeordning som f.eks. indeholder tv, telefoni og internet, og hvor prisen for adgang til de forskellige medier er en samlet pris, der ikke kan deles op for hver af medierne, vil produktet være omfattet af multimedieskatten.
Medielicens – den nye betegnelse for radio- og tvlicens – er ikke omfattet af multimedieskatten. Såfremt virksomheden betaler denne skal værdien af medielicensen beskattes særskilt.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster