10 års beholderkontrol
Åbne og lukkede beholdere, som er 100 m3 og større, skal kontrolleres, uanset hvad beholderen bliver brugt til i forbindelse med affaldsprodukter til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsens § 14 stk. 1.
Din gødningsbeholder skal tilmeldes 6 måneder før beholderen bliver 10 år eller 10 år efter seneste kontrol.
Proceduren for tilmelding, beholderkontrol og tilstandsrapport
Når skemaet om "Anmodning om beholderkontrol" sendes til os, vil skemaet blive registreret i vores kundedatabase med et sagsnummer, hvorefter en kopi af skemaet sendes til kommunen, og kvittering sendes til brugeren af beholderen.
Ca. 10-12 dage før beholderkontrollen sender vi et brev til bruger/ejer af beholderen. Ved beholderkontrollen udarbejdes en tilstandsrapport, der sendes til kommunen. Kopi af tilstandsrapporten sendes til brugeren af beholderen og til sekretariatet for beholderkontrol.
Pris
Tilmelding af kontrol udløser et tilmeldingsgebyr på kr. 500,00. Dette beløb indgår i kontrolgebyret nedenfor. Bliver kontrollen aflyst opkræves tilmeldingsgebyret alene.
Gebyr for kontrollen er:
Kr. 3.000,00 for beholder nr. 1
Kr. 2.000,00 for beholder nr. 2
Kr. 1.000,00 for øvrige beholdere
Priserne kræver dog at beholderne ligger med en maks. afstand på 5 km.
Beløbet omfatter eftersyn, mindre reparationer, som beskyttelse af kabellåse, småskader på kabelkapper, rapport og kørsel. Priserne er excl. moms. Det forudsættes, at tankene kontrolleres samtidigt.
Såfremt du ønsker kontrollen foretaget af os, skal du kontakte Anette J. Højsager tlf.:
74 36 50 92, E-Mail: bah@bygningskontoret.dk
Hjemmeside : www.bygningskontoret.dk
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster