Trælse historier
Igen er der dukket et par historier op i medierne om landmænd, der har fjernet diger uden tilladelse.
Sager af den art er trælse for at sige det på jysk. Dels fordi de er med til at ødelægge landbrugets image, dels – og det er endnu værre – et dige, der er fjernet, er væk, og med det de insekter, fugle og planter der er knyttet til diget. Undertiden kræver myndighederne digerne reetableret, men undersøgelser viser, at der går mange år, før digets naturlige flora og fauna får fodfæste igen.
Foruden den biologiske værdi fortæller digerne også om udskiftningen, ejerforhold og gamle sogneinddelinger gennem et par tusinde år, dvs. landets og landbrugets historie.
Hvor mange tons korn
I jagten på at få de mest produktivitetseffektive marker skal vi altså tænke os grundigt om. Er det absolut nødvendigt at fjerne diget, hvor mange sparede arbejdstimer og ekstra tons korn får vi reelt ud af et ødelagt dige? Er det mest for vores egen bekvemmeligheds skyld, når vi nu er i gang i marken?
Men selv som effektive landmænd har vi pligt til at levne plads naturen. Når vi sløjfer diger, markveje og hegn sætter vi biodiversiteten under pres og fjerner de ting, der er med til at give landskabet variation. Det gør læhegn også, men digerne er gode billebanker og virker som spisekammer for fugle og småvildtet. I øvrigt foretrækker fuglevildtet diger frem for læhegn, hvor rovfuglene holder til.
Går den så går den
Det er en besynderlig selvopfattelse, at vi bare kan fjerne det, der ligger i vejen for vores markdrift. Loven siger klart, at sten- og jorddiger ikke må sløjfes, sprøjtes eller gødskes uden forudgående tilladelse fra myndighederne.
Så dén med at satse på en efterfølgende tilgivelse/dispensation, når gummigeden har været i gang, er udtryk for en kedelig går-den-så-går-den-moral.
Henrik Bertelsen
Landbrugsrådgivning Syd
Familielandbruget Sydvest
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster