Sølvbryllup med erfa-gruppen
Sølvbryllup med erfa-gruppen
I dansk landbrugs måske længst eksisterende erfagruppe er konerne med på lige fod med mændene
For 25 år siden satte en flok husmænd og -koner på Varde-kanten sig sammen i en erfagruppe for at snakke malkekvæg. Selv om flere af dem i dag har pensioneret både sig selv og kvæget, mødes erfagruppen fortsat. Nu snakker de bare om noget andet.
Bl.a. om gruppens netop overståede ”sølvbryllup”, der blev holdt i Næsbjergs nyindviede kulturhus.
-Vi havde lige haft sølvbryllup, da erfagruppen startede, fortæller Tove og Hans Thomsen. -Nu har vi så fejret vores guldbryllup og naturligvis var erfagruppen med.
For sådan er det gået gennem de 25 år. Det oprindelige faglige fællesskab har udviklet sig til et venskab og et godt kammeratskab, der rækker ud over produktion og aktivt arbejdsliv.
-Vi render ikke hinanden på dørene mellem møderne. Men vi betyder noget for hinanden, og vi er klar, hvis en har brug for det, forklarer Elin Uhre, gift med Jørn Uhre, der lige er ude ved det skotske højlandskvæg, som anes gennem den gråtunge novemberdis.
De fire har påtaget sig at fortælle om den måske længst eksisterende erfagrupper i dansk landbrug. De andre medlemmer har travlt med noget andet - for sådan er det, når man bliver pensionist, griner Hans Thomsen.
Købekage fra brugsen
Det var konsulent Ove Madsen fra Vardeegnens Husmandsforening, der startede erfagruppen – eller rettere to erfagrupper. Men forholdsvis hurtigt faldt nogle fra, og de tilbageværende blev samlet i en gruppe på 17. Ingen af den var naboer eller venner, og de kom fra et stort geografisk område. Og det var en fordel, mener de to ægtepar.
Selv om gruppen forholdsvis hurtigt blev selvkørende har den dog jævnt hen gennem årene trukket på konsulenten. Møderne blev holdt på skift hos de forskellige, og det største problem var næsten, om man havde stole nok. For turen i stalden og samværet var det vigtigste – ikke det efterfølgende traktement med kaffe og brød.
-Det har aldrig været en opvisningskunst i, hvem der kunne servere de fleste småkager. Den stod på købekage fra Brugsen, hvis man ikke havde tid til andet, beretter Elin Uhre, der tilføjer, at Tove Thomsen bager jordens bedste fastelavnsboller.
-Ja, ja, kommer det hurtigt fra Tove. –Dem kan jeg jo ikke bage året rundt.
Tonen er muntert drillende og slagfærdig, mens minderne fra de 25 år dukker frem. Om hvordan konerne til sidst droppede turen i stalden. De fik ko-snak nok til dagligt og foretrak derfor at samle sig i stuen, mens mændene beså kreaturerne. Om kursusophold, som gruppen siden udviklede til kulturarrangementer med foredrag af kendte og relevante mennesker. Om sommerudflugter, dog hovedsageligt i Jylland. Om glæder når de respektive familier forøges med børn eller børnebørn - og sorg, når en i gruppen falder væk.
Kvindernes skyld
Men hvordan vokser sådan et sammenhold frem? Og hvordan kan sammenholdet fortsætte, nu hvor det fælles berøringspunkt - kvæget - for manges vedkommende er et overstået kapitel?
Det spørgsmål tygges der lidt på bordet rundt. Så når Hans Thomsen frem til en konklusion: Det er kvindernes skyld, siger han. Og Tove er ikke utilbøjelig til at give ham ret.
For det er kvinderne, der har limet gruppens familier sammen, og dem der har taget initiativer, som rakte ud over det strengt faglige. Derfor har der altid været andet end lige køer at snakke om.
En anden årsag til sammenholdet er – pudsigt nok – forskelligheden. De fire påpeger flere gange under snakken, at gruppens medlemmer har alle dage været vidt forskellige. Aldersmæssigt strækker de sig fra - nu - 45 år til godt 80. Nogle havde dyr og jord i den store ende, andre i mindre målestok. Nogle koner arbejdede ude, andre arbejdede hjemme. Også temperament og humor er forskellig.
-Men det betyder, at vi bidrager ud fra hvert sit ståsted, pointerer Elin og Jørn Uhre. – Det giver samværet mere bredde.
Still going strong
Trods de 25 år er erfagruppen stadig i fuld vigør.
Hvert år i januar udpeger gruppen en formand og beslutter tid, sted og emne for årets møder. Dem er der 6-8 af årligt, og så er det formandens pligt at få gennemført programmet. Et hverv, der i år påhviler Hans Thomsen.
Derfor er det også ham, der får det afsluttende ord.
-Desværre tror jeg ikke, det er muligt i dag at skabe en erfagruppe magen til vores, siger han. –Dels arbejder næste alle kvinderne udenfor bedriften og har ikke den samme tid til rådighed som tidligere. Dels tror jeg, at de fleste landmænd med lidt volumen hellere vil lave en gårdbestyrelse eller et gårdråd. Det er lettere at lægge tingene frem for en bestyrelse end for kolleger indenfor sammen produktionsgren - der i jo bund og grund er konkurrenter.
Men sjovt har det været, og sjovt er det, fornemmer man tydeligt, mens kaffekopperne tømmes. For alle m/k’erne er stadig levende optaget af landbrugets politiske og økonomiske op- og nedture, så den livlige samtale er et miks af ”Hvad synes du…” og ”Kan du huske…”
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster