Så er projektet i internationalt udvalg i Burundi igang

Rapport for start af projekt 1. august 2011 til 12. august incl. første projektbesøg og første kursus.

Det er lykkedes at komme i gang med projektet I Kirekura, støttet af projektfonden. Tilladelsen blev givet, efter at vi fik lov til at tage til Burundi og undersøge, om ALUSIP havde ressourcerne til at gennemføre projektet. Det kom i stand, efter at der ikke var sket en smule i lang tid. Under besøget viste det sig, dels at der har været nogle uorganiserede rebeller i området, men også at der nok også var et stænk af uvidenhed om, hvordan man i det hele taget gennemfører og organiserer et projekt, kort sagt kommer i gang. Vi har aftalt et lidt ændret projekt, fordi bønderne gerne vil have et fælles lager, ellers siger de, at de går og klatsælger afgrøderne og bruger pengene langs af sted. Vi fik godkendt et revideret projekt med stor velvilje fra Projektrådgivningens medarbejdere, en af dem hjalp os endda i sin ferie, så vi kunne komme i gang til 1. august.

Første august blev projekt facilitatoren ansat. Han hedder Andre og skal følge op på, at de arbejder sammen i gruppen og bruger de ting, de får lært. Det har vist sig, at han faktisk godt kan engelsk, så det er en kæmpe hjælp for os i projektet. Landbrugskonsulenten fra kommunen havde de fået en aftale med før projektstart. Hun skal deltage i de dyrkningsrelaterede kurser og dernæst udføre Erfa- gruppe rådgivning tre gange i hver vækstsæson. Vi har fået penge til en motorcykel og styrthjelm (en forvokset knallert) til deling mellem de to. ALUSIP, hvilket vil sige Francois Butoke, skal finde en praktisk aftale på, hvordan de skal dele – måske tre uger til Andre og en uge til Clementine, som landbrugskonsulenten hedder. Andre er lige ved at afslutte bachelorgrad i Geografi med vandforsyning og grundvandsdannelse som speciale. Clementine er agronom af uddannelse fra et universitet i Burundi. Det er mit indtryk, at vi er godt kørende med de to´s evner.

Det første kursus under besøget fra den 7.- 12. august drejer sig I hovedtræk om basal viden om planter, næringsstoffer og jordbehandling før såning og såning, samt som følge deraf også om kompost.

Før kursusstart d. 8 august har vi lavet en “Farmers School Book”, som er oversat til deres sprog, Kirundi.  Den består foreløbig af 7 sider, men der bliver tilføjet løbende. Nu er der

1. Forside
2. Planters behov – makronæringsstoffer – mikronæringsstoffer og alle andre basale behov.
3. Kompost – hvordan sætter man en kompostbunke op – hvad kan bruges i komposten og fordelene ved kompostering.
4. Forberedelse af jorden til såning. Metode til tilsætning af kompost- gravning/ pløjning af jord og opbygning af såbed med ilttilgang og sikker frøplacering
5. Sædskifte
6. Den en-rækkede manuelle såmaskine
7. Indstilling af den en-rækkede manuelle såmaskine

Alle overskrifter har den samme underlinie: “for bedre ydelse i afgrøderne”.

Bogen er lavet I A3 format og teksten er sendt ned til oversættelse. Der var et par kiks, men de bliver rettet. Derefter er den blevet lamineret og sat i en plastmappe, som kan hænge på væggen i deres mødested, så de kan gå tilbage og se i den. Det simple mødested består af et tag med vægge af tætsiddende lodrette eukalyptus stolper. Det er ca. på 30 m2 og har et aflukke med tætsiddende brædder og dør ,og det hele kan aflåses. Det fungerer fint til undervisningen.

Planternes behov, ernæring og grundlaget for at lave kompost samt sædskifte og jordbehandling blev gennemgået I teorikursus under visning af billederne i bogen.

Den næste dag var der praktisk kursus i at sætte en kompostbunke op, så alle blev aktiveret med at samle ind og findele mange forskellige plantekilder. Bunken er sat op på et underlag af grene for at få lufttilgang fra bunden og derpå gennemvandet, hvilket skal vedligeholdes, og sidst er den dækket med tørre hele strå, så styrtregn kan fanges og tab af næring undgås. Vigtigheden af at blande nitrogenfikserende planter og / eller noget husdyrgødning i blev understreget.

Derefter snuppede vi en trillebørfuld af noget komposteret komøg, som tilfældigt lå i nærheden og gik i gang med at sætte et lille forsøg op med bønner og græs. Det endte med at blive på 10 m².

Vi viste jordbehandlingen med at grave en rende til ensartet dybde og komme et lag kompost heri og dernæst vende jord i som ved pløjning i ca. 11 cm. De var målløse, for det var da meget lettere at hakke et hul og komme kompost i. Derfor enedes vi om at lave et forsøg, som bestod af begge dele. Dvs. halvdelen af jorden i forsøget er ikke gravet. Men begge blev jævnet med rive og komprimeret, i mangel af tromle, med fødder. Dernæst viste vi igen tegningen med det faste lag med kapillærvirkning på vand nedefra, som frøene skal ligge på efter såning og det løse lag med forskellige knoldstørrelser for at give adgang til luft.  Der er en bagtanke med gravningen. Der er meget snart en fræser med vendeplov og dybde indstillelig harve på vej derned. Forsøgsarealet blev derefter på 10 m², 5 med hver metode.

Samme dag endte inde i skyggen med at vise funktionerne på en hånddrevet en-rækket såmaskine, som jeg i adskilt tilstand har haft med derned i kufferten. Vi prøvede også at så med frø inde på jordgulvet, så de kunne se, hvordan den lægger frøene i jorden.

Næste dag begyndte med repetition af funktionerne på maskinen. Vi gennemgik bønne- og græs indstilling af såmaskinen, med sådybde og beregning af mængde ved forskellige rækkeafstande med markøren (for sådan en har den også!) Vi sikrede os, at Andre og Clementine har forstået, hvordan man beregner og indsår maskinen. For det er helt sikkert, at ikke alle forstod det hele, selvom en af dem havde en søn med som forstod det. Det er så deres opgave at hjælpe med indstillingen:

• Afstand med markøren mellem rækker
• Afstand af frø sået I rækken
• Kontinuert såning I rækken eller enkeltkornssåning
• Indstilling af mængde pr ha.
• Justering af sådybde med en lille dybdejusterbart såskær efter “tændstikæske ” regelen

Efter at have justeret maskinen til græs og 27 kg pr ha indenfor, for at undgå at skiver og fløjmøtrikker bliver væk på jorden, tog vi maskine ud og såede 5 rækker i hvert af arealerne med de to jordbehandlinger med 10 cm rækkeafstand.

Dernæst kom turen til grønne bønner, hvor vi såede med 20 cm rækkeafstand. Maskinen blev forinden igen indstillet og der blev vejet målekørsler inden døre. Der kunne lige være tre rækker i hver. Og såskæret blev justeret til længste længde på tændstikæsken.

Vi viste dem, hvordan fugten kom fint op på jorden i det gravede areal, mens det kun kom op der, hvor der var hakket i det hakkede areal.

Forbehandlingen af de stampede/ komprimerede arealer var med en rive at løsne til hhv. 1 cm og til 4.5 cm for bønnerne. Det er meget vanskeligt, især med deres rive som er af pladejern med ca. 1 cm brede tænder. De ville have været i gang med hakken, men der sagde vi stop.  

Til sidst gennemgik vi, hvordan de fremover vil få et fælles lager. På dette tidspunkt er det noget frem i tiden, fordi såsæsonen netop er startet. Vi instruerede i, hvordan vi vil klare lagerfastheden med en indkøbt fugtighedsmåler, som Andre vil komme rundt med, når bønderne mener, at afgrøderne er tørre nok. Hvis måleren viser, at det er tilfældet, kan de fylde dem på sække og bringe dem til lageret. Francois Butoke havde fat i en ingeniør/ landmåler /arkitekt (han havde i hvert fald et nivelleringsapparat) under kurset, og de var ude at måle noget op i landskabet.
Lageret kan nok ikke blive mere end 20 m² inden for budgetrammerne, men det arbejder Mr. Butoke videre med. Han har forstået, at budgettet på 51.000 kr. ikke må overskrides. Vi så et meget fint lager, som nogle italienere har bygget dernede og vil bruge luftningsmetoden herfra som forbillede. Det er i øvrigt naturlig ventilation, som i en kvægstald, men selvfølgelig med de nødvendige ståltremmer og net for væggene. Lageret vil komme til at tilhøre organisationen ALUSIP.

Kursus evaluering.
Den teoretiske første del af kurset var svært for bønderne at forstå. De har kun hørt om kvælstof, fosfor og kalium fra konsulenten, og når nogle sælgere har prøvet at sælge dem kunstgødning. Men generelt forstod de, at alle næringsstofferne er i komposten, men at der ikke er nok kvælstof, og at det derfor er vigtigt, at der kommer noget plantemateriale i komposten fra kvælstoffikserende planter eller animalsk gødning. Og at det er vigtigt, at de sår bønner eller sojabønner i sædskiftet, og hvis kløver kan klare sig i klimaet også dem. Alligevel stillede de nu relevante spørgsmål, som viste, at de forstod store dele af det.

Bønderne var meget glade for de næste to praktiske dage, hvor vi hele tiden tog instruktionsbillederne med ind og viste sammenhængen til teorien. Især forstod de det med frøet på den fugtige jord i bunden af sårillen, da de kunne se, at der kom fugtig jord op ved såningen med maskinen, og da vi kunne se frøene lå der, hvor de skulle. Samtidig forstod og kunne de se lagdelingen i størrelsen på knoldene, som dækker frøet. De to sidste dage kom Francois Butoke først til sidst, og da bad vi dem fortælle ham på Kirundi, hvad de havde lært. Han ret imponeret af hvor meget de kunne fortælle og også af detaljeringsgraden. 

Når vi havde vandpause, snakkede Andre med dem. Det kom især i gang, fordi de igen sagde, at de ikke havde penge til frø til denne sæson. De indrømmede, at det var fordi de bruger pengene forkert, men også fordi de ikke kan spare op nogen steder. De har ikke råd til en bankkonto, og der er langt at gå ind til byen. De foreslog selv, at de ved deres ugentlige møde (de mødes faktisk en gang om ugen i det lille mødested) ville lægge nogle penge i en stålkasse med lås. Det har jeg frarådet kraftigt på grund af fristelsen for en til at løbe med ”kassen”. Jeg foreslog Mr. Butoke, at de i stedet lånte penge af vores fond, indtil vi finder en løsning, som jeg også diskuterede med ham, hvad kunne være. Det var han faktisk enig i og kunne godt se risikoen. 

Til sidste dag havde jeg lavet en liste med forslag til de afgrøder, vi kunne dyrke i selvforsyningshaverne. Kartofler faldt ud af listen, fordi de er mere velegnede oppe i bjergene på grund af temperaturen. Og hirse tror de ikke, de vil dyrke. Men de er meget spændte på det med at dyrke noget spiseligt til dem selv. De har lovet at gå hjem og sætte en masse kompost op, så det er klar til d. 16. september og at finde et areal på 300 m². Så starter vi fræseren!