Plads til det hele
Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg er husmand og ikke medlem af en landboforening. Det skyldes min opvækst, hvor det var en selvfølge, at samfundet skulle have plads til alle
Henrik Bertelsen
Formand, Familielandbruget Sydvest
Når man vokser op i et hjem, hvor der blev talt meget om politik og alt andet, hvor retfærdighed og uretfærdighed var til debat, og verdens mangfoldighed blev betragtet som spændende, så kom mit medlemskab af Familielandbruget næsten af sig selv.
Med sådant et udgangspunkt søger man automatisk efter ståsteder, der indeholder de samme værdier. Som landmand fandt jeg dem helt klart hos husmændene.
Familiens insats
Det er en organisation, der har plads til mangfoldighed. Her er hardcore landmænd, her er økologer og folk, der går nye veje på bedriften. Her er folk, der hylder gamle værdier, som harmoni mellem indtægt og udgift, og sammenhængen mellem beskyttelse og benyttelse af naturen.
Respekten for familieudvalget og havebrugsudvalget er lige så stor som for det landbrugspolitiske arbejde, nok fordi hele familiens indsats ofte har været en forudsætning for husmandsfamiliens overlevelse.
Det er denne helhed, jeg kan lide hos Familielandbruget. Familielandbruget står for bredde, rummelighed og sund fornuft.
Mange vil nok hævde, det ikke kun gælder Familielandbruget. Det er måske rigtigt, men kigger jeg ud over landbrugets organisationer, samfundet og det politiske billede, er det ikke den oplevelse, jeg har.
Ensretning
Politikerne skelner ikke mellem hobbylandmanden og storproducenten. Der er kun en type landbrug: Industrilandbruget, og derfor skal landbruget reguleres som industri uanset størrelse og produktion. Ikke så sært at vi på dyrskuet i Varde så meget få geder og får. Når f. eks. udgifterne og bøvlet med indberetninger til CHR-registret er det samme, om man har fem får eller 500, er det let at give op. De første tre lam går til administration.
Jeg ser heller ikke en velment kamp for den lille producent i landbrugets organisation. Det var stor tilfredshed, da alle lofter over antal dyr og hektar blev fjernet. Kun med nød og næppe fik Familielandbruget gennemtrumfet en bevarelse af fortrinsstillingen.
Denne trang til at ensrette alt og alle bekymrer mig seriøst. Ingen må ryge, ingen må være fede, de skæve eksistenser er for længst fyret fra arbejdspladserne, og der vanker bøder, hvis man drikker en øl i solskinnet på torvet – men man må godt drikke kaffe.
Savner tolerancen
Selvfølgelig skal vi ikke have anarkistiske tilstande hverken i samfundet eller i landbruget. Men jeg savner en vis tolerance overfor folk, der ikke passer ind i systemet, og forståelse for at nogle gebærder sig anderledes end flertallet.
Som landmand har jeg fundet mig bedst tilpas i Familielandbruget, fordi her er både rummelighed og plads til individet.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster