Lean - sund fornuft sat i system
Lean - sund fornuft sat i system
Lean frigiver tid til det, der tæller på bundlinjen. Kan bruges af alle produktionsgrene
Jannie Rodenberg Ugelvig
certificeret Leankonsulent,
Syddansk Kvæg, tlf.
Bedrifterne i dagens landbrug er ved at nå en størrelse, hvor det kan være svært at overskue alle hjørner og vinkler og derved drive den rationelt. Lean handler om at gøre tingene på en smartere måde, så der frigives mere tid til det, der kan ses på bundlinjen, nemlig at passe dyrene og jorden, så afkastet af arbejdet bliver optimalt.
Det er netop her, Lean kan være med til at indføre en struktur og systematik, så bedriften kan øge produktiviteten gennem effektivisering.
Spildtyper:
- Ventetid
- Transport
- Lager
- Overproduktion
- Processer
- Bevægelse
- Fejl
- Uudnyttet viden/ressourcer
|
Spild uden værdi
Med Lean kommer der fokus på, hvor der forekommer spild i produktionen og på bedriften.
I Lean tankegangen er alt spild, hvis det medfører omkostninger eller tidsforbrug uden at tilføre værdi. Spild gemmer sig ofte i de forskellige arbejdsprocesser i hverdagen, hvilket kan gøre det svært at identificere det.
I Lean er spild formulereret i otte typer, hvilket gør det nemmere at arbejde med i hverdagen.
Slug et par kameler
Uanset hvilken bedriftsstørrelse man har, og antallet af ansatte der er, så er det muligt at minimere spildet, og dermed optimere og forbedre bedriften. Det afgørende for om lean-implementeringen bliver en succes, er indstillingen til at ville optimere og forbedre sig hos både ejere og ansatte. Alle skal være klar til at ændre adfærd og om nødvendigt sluge et par kameler, hvis det viser sig at være mere effektivt at gøre tingene på en anden måde.
Dansk Kvæg har udviklet en række Lean-værktøjer specielt målrettet kvægbrug. Det er ikke et fikst og færdigt system, der kan indføres på én gang, men det er værktøjer til at sætte en løbende proces i gang. Målet med Lean er i høj grad at skabe en kultur, hvor både ledere og ikke mindst medarbejdere konstant søger smartere måder at tilrettelægge arbejdet på. Det handler ikke om, at man skal løbe hurtige, men ved at arbejde med det rigtige på den rigtige måde, når man mere uden at arbejde mere. Og det er der værdi i.
Fire gode værktøjer
Værktøjerne er bl.a. tavlemøder, hvor ugens opgaver planlægges og der følges op på at nå besætningens målsætning.
5S er et værktøj, der sætter fokus på at få system og orden på bedriften. 5S skaber overblik over lagerbeholdninger, og hvert redskab får en fast plads, så man altid ved, hvor det er.
Med det tredje værktøj – værdistrømsanalyse - sættes der fokus på de forskellige arbejdsopgaver, som udføres. Hvor skaber arbejdsindsatsen værdi, og hvor opstår der spild?
Sker der for mange fejl fordi medarbejderne er usikre på, hvordan arbejdet skal udføres, eller der ikke er klare aftaler ved f.eks. weekendafløsning er SOP en rigtig god løsning. Med SOP beskrives arbejdsrutinerne med ord og billeder og kan være en stor hjælp for især elever og udenlandsk arbejdskraft.
Ikke kun for kvægbrugere
At værktøjerne er udviklet til kvægbrug betyder ikke, at de ikke kan anvendes af andre produktionsgrene indenfor landbruget.
Alle er velkomne til at kontakte os for mere information.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster