Har vi fat i den rigtige ende?
Har vi fat i den rigtige ende?
Af Erik O. Petersen
Formand for Sønderjysk Familielandbrug
Efter tre vandmiljøplaner til flere milliarder kroner har biodiversiteten aldrig været ringere - hvad skal vi så med en fjerde vandplan?
Landbrugets store gældsætning er landbrugets egen skyld, siger man. Det er da også rigtigt, at mange i den seneste snes år har investeret med hovedet under armen godt hjulpet af ivrige bankrådgivere.
Men det skal retfærdigvis også siges, at der har været et pres ude fra.
Tilpasse baglæns
Gennem flere år har politikere vedtaget stadig strammere miljøregler for, hvor mange dyrenheder der må være på en ha. Det har stillet landmanden over for ét af to valg: Enten at skære ned på antallet af dyr, eller købe jord for at få den krævede harmoni mellem antallet af dyr og hektar. Nu er det jo svært, at tilpasse baglæns, og det har da også betydet, at rigtig mange har investeret i jord til alt for høje priser.
Så man kan vel sige, at de skærpede krav har været stærkt medvirkende til den situation, vi står i dag. Desværre har vi ikke set det sidste i den retning.
Tak til ministeren
Udover de tre vandplaner, som allerede har kostet landbruget og det øvrige samfund dyrt, er der endnu en vandplan på vej, endda langt skrappere end de tidligere. Vi har i landbruget gjort politikerne opmærksom på, at vi som minimum må have samme betingelser som de andre EU- lande, hvad angår de nye vandplaner. Heldigvis har ministeren til dels lyttet og skubbet tidsfristen for, hvornår planerne skal være fuldt gennemført. Det skal hun have tak for. Til gengæld er de grønne organisationer gået i selvsving. Aldrig har naturen haft det værre end nu, lyder det samstemmende fra dem.
Til ingen nytte
Hvis det er sandt, har vi så bare betalt en stor regning til ingen nytte? Det er dokumenteret fra mange sider, at landbrugets udledning af kvælstof, fosfor og ammoniak er faldet dramatisk gennem de seneste 20 år, ligesom brugen af aktivt stof i vores sprøjtemidler er mere end halveret. Men hvis hele denne kraftanstrengelse alligevel ikke kan spores i natur og miljø, er det så den rigtige vej, der er valgt?
Er det så overhovedet landbruget alene, der er skyld naturens tilbagegang, eller er det helt andre faktorer, som gør sig gællende?
Vi må forlange en garanti for, at det man pålægger landbruget gennem vand- og naturplaner, og som koster samfundet dyrt, rent faktisk også virker efter hensigten.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster