Han bider skeer med polske avlere
Han bider skeer med polske avlere
Det er Polen, der sætter dagsordenen på bær-markedet, men det ryster ikke Henrik Jensen, Årslev på Fyn.
Det ligner en smuk skulptur i landskabet, når man står og kikker ned over en af Henrik Jensens solbærmarker. Buskene står i rækker, der trækker skrå striber hen over græsset. Busk ved busk ved busk. Helt nøjagtigt 30 ha. med solbær.
Han ved godt at prisen på de høstede bær i høj grad afhænger af Polen. Landet har en meget stor produktion og dermed eksport. Desuden er produktionen billigere, fordi de ikke er tynget af de mange skemaer, regel og krav, der plager og gør det dyrt for en dansk avler.
Men det skal ikke tvinge dansk bærproduktion i knæ, mener Henrik Jensen. Danske bær er beviseligt af en højere kvalitet, og med en solbærproduktion på 12-15.000 tons herhjemme er Danmark næststørst i Europa.
-Vores udgangspunkt er i orden, vi skal bare holde fast, siger han.
47 blandede hektar
Men 30 hektar solbær er ikke bær nok for Henrik Jensen. Han har også ribs og stikkelsbær, dog på langt færre hektarer. Og så har han for resten også 5 hektar med kartofler, 5,5 ha med juletræer, og et drivhus på 8.500 kvm. Det sidste bruges for en dels vedkommende til danskernes nye trend: Juletræer i potter. I øvrigt en produktion Henrik Jensen har været pioner på.
Det er mange jern at have i ilden på 47 ha., men sådan kan Henrik Jensen lide det.
Han er vokset op på stedet og købte ejendommen i 1999 med efterfølgende tilkøb og forpagtninger af jord, men tanken om at skulle gå indendørs i en svinestald var slet ikke noget for en mand, der har en fortid i forstvæsenet.
-Desuden er ejendommen ikke stor nok til at have en rentabel husdyrproduktion, fortæller han, -så jeg skulle alligevel finde på noget andet. Og jeg kan godt lide at have med flere ting at gøre og afprøve mine ideer.
Mange sorter
Forskelligheden bliver endnu større af, at Henrik Jensen indenfor hver bærtype har flere sorter, - f.eks. fem forskellige slags solbær. Forklaringen er bl.a. at sorterne modner forskelligt, så høsten kan strækkes over længere tid.
-Det ville være lige rigeligt nok at stå med 30 ha. solbær, der var plukkeklare samme dag, griner han.
Men bærrene skal plukkes på det rigtige tidspunkt, nemlig når det såkaldte brixtal, der er udtryk for bærrets naturlige sukkerindhold, ligger omkring de 15. Så er prisen også bedst.
Forskelligheden i sortvalg hænger også med en variation i smagen, og hvad bærret i øvrigt skal bruges til, fortæller Henrik Jensen, der afsætter sin produktion til Ørskov Frugt, hvor den anvendes til frost og saft.
Stikkelsbær til englænderne
Overvægten af solbær på bedriften harmonerer ganske godt med, at danskerne er glade for solbær, primært til saft. Bærret har et utroligt højt vitaminindhold, og overgår ifølge Henrik Jensen energimæssigt langt de blåbær, der er begyndt at dukke op i danske butikker.
Derimod er stikkelsbærret gået i danskernes glemmebog. Så Henrik Jensens bær går til tyskerne og englænderne. Herhjemme kan folk højst huske bedstemors hjemmelavede stikkelsbærgrød, mener han, mens især englænderne bruger bærret på mange flere måder.
Dyr etablering
Det er ikke helt billigt at etablere en bærproduktion. Rundt regnet omkring 25.000 kr. koster det pr. hektar, og de første år kaster ikke rigtigt noget af sig. Til gengæld har buskene en levetid på 12-13 år – lidt afhængig af art – inden de skal erstattes af nye.
Hos Henrik Jensen kombineres bærproduktionen i øvrigt med naturpleje. Han har anlagt græs mellem rækkerne, så det ser ud som om buskene står på et grønt tæppe. Det har givet et større fugle- og dyreliv. Til stor glæde for ham selv og især hans naboer, der – ligesom Henrik Jensen – er meget glad for at han ikke etablerede en svineproduktion på stedet!
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster