Halløj - der kommer gæster
Halløj - der kommer gæster
De 3. søndag i september var der ryk ind på landet. Ikke færre end 55.000 gæster kikkede indenfor på de 89 bedrifter i hele Danmark, der havde tilsluttet sig Åbent Landbrug. Dermed blev der sat besøgsrekord trods svingende vejr.
I Landbrugsrådgivning Syds regi havde tre gårde slået stalddørene op og kunne sige goddag til i alt næsten 3000 besøgende. De 1000 af dem lagde vejen forbi Per og Otte Petz ved Nordborg, hvor de gule jerseykøer bød velkommen. Her havde børnene ligesom hos Skovlundgård I/S og Ismejeri ved Ansager og fynske Spangsgård ved Ørbæk mulighed for at klappe kalve og køer, tumle i halm og prøve traktorerne, mens de voksne snakkede mere alvorligt.
Åbent Landbrug er et samarbejde mellem Landbrug og Fødevarer og de lokale foreninger, og den enkelte landmand får under arrangementet hjælp fra Landboungdom og landbrugets virksomheder. Der er dog almindelig enighed om, at uden vidtstrakt hjælp fra familie, venner og bekendte gik det ikke.
Landbrugsrådgivning Syd - Familielandbruget Sydvest - Fyns Familielandbrug - Sønderjysk Familielandbrug - Vejle Amts Familielandbrug - Email:
-
Kontakt -
Webmaster